Sommerworkshops i København

På Rytmisk Center Vesterbro

Indsigt i musikproduktion for sangere

Denne workshop er for dig, der dels gerne vil have en ide om hvad der foregår på computeren i en indspilningssituation, dels gerne selv vil kunne indspille på computeren derhjemme med mikrofon og lydkort. Du får altså hands on erfaring med et bedroom producer set up.

Vi gennemgår i grove træk hvordan et musikprogram (Logic+Ableton) er bygget op og især hvordan det fungerer til indspilning. Vi ser på, hvad der egentlig menes med dry vocal, latency, klik, overhør, bleed, overstyring, headroom, monitor, mixer, plug in og andre ord, du måske er stødt på.

Læs mere via tilmeldingsknapperne.

Workshop ca. 3,5 t inkl. pauser

14. juni kl. 13.00-16.40 ELLER kl. 18.00-21.40

Arrangement og sangstruktur

Bliv klogere på hvordan du bygger lag af instrumenter og lyde i dit lydunivers og forskellige måder, dit nummer kan udvikle sig fra start til slut.

Arrangementet har med lag af instrumenter, lyd, vokal, beat m.m. at gøre, hvor sangstruktur er den tidsmæssige, horisontale linje i nummeret. Vi kommer ind på nogle eksempler og gennemgår bl.a. “hitskabelonen” og ser på dynamik og spændingsopbygning. Vi ser også på overgange mellem nummerets dele - breaks, optakt, sweeps.

Endelig tager vi et kig på hvad man kan gøre, hvis man sidder fast.
Læs mere via tilmeldingsknapperne.


Workshop ca. 3,5 t inkl. pauser


17. juni kl. 14.00-17.40 ELLER kl. 18.10-21.50

Ableton Overview

Har du bare brug for at komme i gang? På denne workshop får du indsigt i de vigtigste værktøjer og færdigheder i Ableton.
Vi gennemgår Abletons særlige opdeling i to views: det loop-baserede Session view og det lineære Arrangement view.
Vi gennemgår hvordan man klipper i filer, at optage dine ideer på en simpel måde og at finde og bruge de virtuelle instrumenter, der findes i programmet. Endelig ser vi også på mixeren, hvor du styrer lydniveauerne på dine spor.

Læs mere via tilmeldingsknapperne.



Workshop ca. 3,5 t inkl. pauser

21. juni kl. 13.00-16.40 ELLER kl. 18.00-21.40

Effekter kan forbedre og forandre din lyd

Når vi mixer vil vi gerne have instrumenter, vokaler og beats til at lyde bedst muligt. Vi gennemgår EQ, reverb, delay og compressor, som er de mest grundlæggende effekter vi bruger i mix.

Når vi producerer er vi helt nede i lydenes materie og her kan vi bruge effekterne til at forandre originallyden. På den måde kan vi ændre og forme lyd, og bruge effekter som et kreativt værktøj nærmest som et instrument. Det er ret sjovt og kan nogle gange også være en del af selve kompositionsprocessen.
Læs mere via tilmeldingsknapperne.


Workshop ca. 3,5 t inkl. pauser

16. juni kl. 13.00-16.40 ELLER kl. 18.10-21.50