Sangskriver og producer camp for kvinder, transpersoner

og ikke-binære på Den Rytmiske Højskole 

4 dage (2-5 juli 2023)

Løft dit sangskriver- og producertalent til nye højder med vores unikke sangskrivercamp for kvinder, transpersoner og ikke-binære!

Hos os får du en professionel og enestående oplevelse, hvor du vil blive udfordret, inspireret og støttet af flere talentfulde musikere og producere fra branchen. Vores camp er en unik mulighed for at møde ligesindede og bygge netværk, samtidig med at du arbejder på at udvikle dine færdigheder og skabe magi sammen.


Vi tilbyder et intensivt program, der inkluderer workshops, talks, feedback, co-writes og samarbejder i studiet - alt sammen i en fantastisk og kreativ atmosfære på Den Rytmiske Højskole.


Du vil blive inspireret, få feedback og møde anerkendte kunstnere som ASBJØRN, STINE KINCK og RAY, og du vil blive undervist og vejledt af vores erfarne facilitatorer, producere og sangskrivere Pia Christensen (Vakle) og Annelise Witek (ANNÆLIX).


Tøv ikke, tilmeld dig nu og tag springet mod din musikalske udvikling!

Sådan ansøger du

Følg linket til ansøgningsblanketten, og udfyld bla. en kort bio samt links til eksempler på din musik. Max antal: 16 deltagere.

Ansøg senest 15. juni. 

Bemærk venligst, at fuld deltagelse i campens program alle dage er et krav for at blive optaget på eQ Summer Sounds.


Pris
eQ Summer Sounds støttes af FFD (Højskolernes Forening) og Tuborgfondet og prisen derfor kun 720kr inkl kost og logi for alle fire dage


Hvornår og hvor?

Søndag d. 2 juli (check in kl. 11-12) til onsdag d. 5 juli  (kl. 15) 2023


Adresse

Den Rytmiske Højskole

Jyderupvej 18

4560 Vig 


ARTIST TALKS

ASBJØRN

Den danske alt-pop kunstner Asbjørn har, med sin legesyge popmusik, vundet hæder fra

internationale medier som DIY Magazine, Highsnobiety og

The Line of Best Fit, samt modtaget rygklap fra sin egen musikalske heltinde Lykke Li.


Asbjørns musikvideoer er blevet set over 8 millioner gange på YouTube og hans tredje album Boyology udkom i 2022 på det tyske pladeselskab Embassy of Music - med Robyn,
Björk og Moby som label-kammerater. “Boyology er både et pop-album på mine egne præmisser, og et opgør med de usynlige forventninger i samfundet og popkulturen til, hvad en mand bør og ikke bør være,” udtaler
Asbjørn. Albummet blev modtaget med fem ud af seks stjerner i GAFFA; “Boyology står som
et sublimt popalbum og en ode til alle dem, der ikke passer ind”.


Asbjørn startede som 19-årig sit eget pladeselskab, Body of Work, og udgav debutalbummet Sunken Ships i 2012, som i Information blev beskrevet som “en moderne anmelders våde
drøm”. I 2014 flyttede Asbjørn til Berlin og udgav sit andet album Pseudo Visions og dets ni sammenhængende musikvideoer i 2015. Soundvenue kvitterede med fem ud af seks stjerner og beskrev det som “tiltrængt hjertemassage til en genre, der er i fare for at miste sin kant.”
Senest har han udgivet singlen Farver med Tessa og x in my sensual med DAYYANI.


RAYMONDE GAUNOUX

Raymonde Gaunoux er musiker, producer og sangskriver. I årene mellem 2014-2022, optrådte han som den ene halvdel af elektropop duoen Feel Freeze. Bandet udgav 4 album på det svenske

pladeselskab Icons Creating Evil Art og modtog flot kritik i både ind- og udland fra bl.a. GAFFA, DR, Line Of Best Fit, CLASH Magazine og JA JA JA Music, sideløbende med turneer i Skandinavien, flere dele af Europa samt en dobbelt turné sammen med Lydmor i Syd-Øst Asien. Musikken er blevet spillet på P3, P6 samt BBC Radio i UK og landede en sync aftale med HBO serien “All American”. Raymonde arbejder i øjeblikket på sit soloprojekt, i samarbejde med Queer Music Agency.


Raymonde er uddannet fra Musikvidenskab på Københavns Universitet, hvor han har forsket i avantgarde komposition og queer praksis i populærkultur. Han har mere end 10 års erfaring med at undervise i musikproduktion og sangskrivning og har siden 2020, været underviser og projektleder for den internationale organisation Beats By Girlz, som tilbyder undervisning og workshops til kvinder, transpersoner og ikke-binære, inden for musikproduktion og sangskrivning. Derudover har Raymonde i mange år været aktiv i debatten omkring repræsentation af trans- og queer identitet i musikbranchen og holder jævnligt foredrag om emnet.