Sommerworkshops i København

På Rytmisk Center Vesterbro

Queer sangskrivning & musikproduktion

Beats by Girlz: Queer Sangskrivning & Produktion (Niveau: Let øvet/øvet. Du kan sagtens være med, selvom du blot har en smule erfaring med at navigere i et musikprogram. Vi indretter kurset efter de deltagendes behov.)

Kurset er for alle kvinder, queers, transpersoner og ikke-binære.

“Queer” som kreativt redskab - Hvad betyder “queer” og hvordan kommer det til udtryk i musik? Gennem tiden har det betydet skæv, underlig, mærkelig, afvigende. Det er et ord der kan have en negativ ladning, men det kan også være et positivt ord fuld af power, mod, fællesskab og styrke, samt en agenda om at udfordre status quo. Til denne workshop skal vi vende ting på hovedet og udfordre måder vi tænker på. Vi skal udfordre normer for hvad der er muligt og bruge “queer” aktivt som redskab i vores komposition. Vi skal undersøge queerhed i musik, gennem analyser af tekst, billeder og lyd. Vi skal skrive tekst, komponere og producere musik, med computeren som instrument. Alt det vi undersøger og lærer, skal vi bruge i vores produktioner og du vil blive præsenteret for kreative benspænd og værktøjer der kan hjælpe dig i arbejdet med sangskrivning og musikproduktion. Sammen skaber vi et tryggere rum til læring, samarbejde og kreativ udfoldelse. 

Kurset varer 5 dage, mandag-fredag, hvor vi bl.a. gennemgår følgende:

-Vejledning til hvordan du kan lave fængende melodier og spændende detaljer i din produktion
-Konkrete skrive-teknikker og værktøjer der kan hjælpe dig i din sangskrivning
-Værktøjer til at åbne op for dine kreative rum
-Produktionsværktøjer: Compressor, Eq, delay, reverb effekter mm.
-Mix og mastering
-Sampling og beats
-Vokal og instrument indspilning/produktion

Kurset indgår som en del af et sommerkursus i elektronisk musik, der udbydes af Rytmisk Center. På sommerkurset vil der være 2 samtidige hold med fokus på musikproduktion og kreativ proces.  Udover Queer Sangskrivning & Produktion med Ray Gaunoux er der holdet 'Elektronisk Proces' med Anders Dixen som er åbent for alle, og som fokuserer på komposition og produktion af elektronisk musik i Ableton Live. 

Mandag-tirsdag samt torsdag-fredag er undervisningen på de separate hold.

Om onsdagen er der fælles undervisning for begge hold, ved kursusleder Henrik Sundh, som underviser i den elektroniske musiks historie, inspirerende gratis software og samarbejdsworkshop for musikere med elektroniske instrumenter.

Forudsætninger
Du skal medbringe din egen laptop med en DAW (musikprogram) samt notesblok og kuglepen. Hvilken DAW du bruger er underordnet; Logic, Ableton, Reaper, FL Studio etc. Derudover skal du medbringe hovedtelefoner.



5 sammenhængende kursusdage
Rytmisk Center, Vesterbro

Kursusstart: 7.8 - 11.8, uge 32


Underviser: Raymonde Gaunoux


Skriv en mail til ray@beatsbygirlz.dk hvis du har spørgsmål


NB: The course can be in english by request

Write an email to ray@beatsbygirlz.dk